Hvis du sejler en fritidsbåd med en skroglængde på under 15 meter er der i Danmark ingen krav om særlig uddannelse eller eksamen (undtagen for speedbåde). Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere er en mulighed, du efter eget skøn kan benytte til at kvalificere dig som sejler for fornøjelsens og sikkerhedens skyld. Duelighedsprøven består af en teoriprøve og en praktikprøve.

Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere".

Kolding Sejlklubs Sejlerskole underviser i den praktiske del af pensum til duelighedsbevis, og gennemfører prøve heri.
Den teoretiske del af undervisningen tages på aftenskole, særskilt fra sejlerskolen..

Kursister indstilles til prøven af deres instruktør, i almindelighed efter to års undervisning.

Duelighedsprøven omfatter bl.a. sejlads for kryds og halvvvind, sejlads efter kompas og mærke, mand over bord manøvre, redegørelse for sikkerhedsudstyr og søfartsregler. Gennemgang af rig og udstyr, knob og stik og kendskab til bådens motor.

Under prøven er vejret en vigtig medspiller, der skal kunne forklares om bådens begrænsninger og manøvrer som ikke kan foretages i hårdt vejr, for eksempel bomning. Den lokale vejrudsigt for prøvetidspunktet skal kendes. Hvis vinden er meget svag under ca. 4 m/s eller for stærk over 12 – 14 m/s, kan prøven blive udsat.

Vi afsætter normalt én time til prøven for et hold på 3 kursister, men det er censor der bestemmer forløbet. Hvis kursisten ikke består, kan en ny prøve tidligst aflægges efter 14 dage.

 

Duelighedsprøve

Billedtekst


Dokvej 1 - 6000 Kolding - Tlf.: 75 53 99 41 - Kontorets åbningstid tirsdage og onsdag 16.30-17.30 - koldingsejlklub@koldingsejlklub.dk