27-02-2018

Sejlerskolen er klar til sæson 2018 . Vi glæder os til at se dig og fortælle om dine muligheder på vandet på vores informationsaften mandag den 19 marts kl 19.

Er du Vild med Vand og har du lyst til at lære at sejle? Eller kan du sejle, men vil gerne sejle og lære lidt mere? Så er Sejlerskolen lige noget for dig! Turen mod fjerne kyster starter her !!

Kolding Sejlklubs Sejlerskole tilbyder tre forskellige kurser: Sejlerkursus, hvor du kan tage duelighedsbevis, tursejlads og kapsejlads.

Hvis du er studerende med sejlererfaring og savner en tur på vandet har vi ogsås en løsning for dig der vil studere og sejle.

Sejlerkursus henvender sig primært til kursister, der har begrænset eller intet kendskab til sejlads, men som ønsker at blive i stand til at sejle selv, eller at deltage aktivt sammen med andre sejlere.

Tursejlads er til sejlere, der har duelighedsbevis eller nogen sejlererfaring, og som gerne vil sejle for hyggens skyld. Og har du ikke båd selv, er dette lige den oplagte mulighed for dig.

Kapsejladsskolen er for de mere konkurrencebetonede. Igen er målgruppen sejlere med duelighedsbevis.

Mød op til en kop kaffe og en uforpligtende snak om aktiviteterne for den kommende sæson.

For nærmere info se vores hjemmeside www.koldingsejlklub.dk - se under fanen Sejlerskolen eller tryk her og følg med på vores Facebook sider Kolding Sejlklub og Kolding Sejlerskole

Her er også anført de kontaktpersoner som er klar til at tage godt imod dig.

Sejlerhilsen

Kolding Sejlklub, Sejlerskolen

Introaften til Sejlerskolen

Billedtekst


Dokvej 1 - 6000 Kolding - Tlf.: 75 53 99 41 - Kontorets åbningstid tirsdage og onsdag 16.30-17.30 - koldingsejlklub@koldingsejlklub.dk