30-04-2018

Ohøj

I anledning af Koldinghus 750 år jubilæum kommer Dannebrog med dronningen til Kolding Lørdag den 5 maj med planlagt anløb kl 9 og planlagt afgang kl 17:30

I den anledning vil Kolding Sejlklub gerne samle en eskadre af både der kan modtage skibet . Vores plan er at møde Kongeskibet umiddelbart øst for Drejens odde kl. 08:00 og kippe med flagene . Jo flere både der deltager jo mere festligt bliver det . Dannebrog kommer direkte fra KBH , den nærmere rute kommer senere . Skibets position kan ses på :https://www.vesselfinder.com/da/?mmsi=219517000

Marinehjemmeværnet skal assisterer politiet med opgaver og sender sikkert deres flådefartøj MHV 812 ud på samme mission . De vil godt som den største båd danne for fortrop . Detailler senere

Vedr. Eskadresejlads når Dannebrog ankommer er her et par retningslinier som vi tidligere har anvendt .:
Kongeskibet afsejler fra KBH og forventes at lægge til kaj i Kolding kort før klokken 09.00.
Eskadrens deltagere fra Kolding mødes i området umiddelbart øst for Drejens Odde kl. 08:00.
Så snart Dannebrog sigtes ved indsejlingen til Kolding fjord, sejler vi skibet i møde.
Eskadresejladsen foretages på én række med de største både forrest, afstand mellem bådene 5 - 15 m.
For at undgå forvirring, udpeges et skib, det største , til at sejle forrest .
Vi satser på at møde Kongeskibet på strækningen mellem Drejens odde og lidt øst for anduvningsbøjen.
Vi sejler N om skibet i en afstand på 75 - 100 m.
Under passagen af skibet kipper vi nogenlunde samtidig med flaget, dette gøres når den forreste båd er ud for hækken af Dannebrog (se nedenfor).

Efter passage af Kongeskibet drejer vi, båd efter båd, ind i kølvandet på skibet, stadigvæk på én række.

Politiet anmoder om, at vi stopper vor eskorte ved den vestlige grænse for lystbåde-havn N, sådan at Dannebrog har fuld manøvreplads ”hvis der skulle opstå en episode ved fortøjningen”!

Når Dannebrog ligger sikkert ved kaj, kan vi returnere til vores havneplads eller være nysgerrige efter forgodtbefindende.

Hvis du har mulighed for dette, flages over top.

Inviter venner, familie og naboer med ud til denne festlige begivenhed.

Medtag VHF radio , vi finder ud af på hvilken kanal der må sendes

Kipning med yachtflag:
Kipning er den mest elegante hilsen, der findes til søs. Der kippes for Kongeskibet, orlogsskibe, skoleskibe og for os selv, når vi mødes ude i det fremmede.
Kipning foretages ved at hale flaget ned til ca. halv og der afvente svaret. Derefter hales flaget i top igen.

”I mindre fartøjer kan kipningen foretages ved at tage flaget, monteret på flagstangen og med nogenlunde strakt arm føre flagstangen til vandret, vendt mod Kongeskibet - hilsenen bibeholdes til Kongeskibet har nedhalet flaget, derefter monteres flaget igen på hækken - flaget må ikke røre vandet”.

Giv mig et tip her på siden og angiv om I deltager med hvilket skib, om I kan tage gæster med om bord mv .
Bemærk jer der er på Facebook . Denne Facebookside Kolding Sejlklub bruges til at kommunikere ud offentligt . Vi har en lukket facebook gruppe Kolding Sejlklub, hvor man kan chatte og kommunikere med hinanden . Skynd jer at melde jer ind her for at blive en del af gruppen

Med venlig hilsen
Formand for Kolding Sejlklub
Arndt

Besøg af Dannebrog og dronningen d. 5. maj 2018

Billedtekst


Dokvej 1 - 6000 Kolding - Tlf.: 75 53 99 41 - Kontorets åbningstid tirsdage og onsdag 16.30-17.30 - koldingsejlklub@koldingsejlklub.dk