Nyheder

Klubhus

Som nogen nok har bemærket, er skaderne efter efterårets vandskader fortsat ikke bragt til ende.

Status er, at gulvet først kan forventes lagt til efter sommerferien. Vi har derfor valgt en midlertidig løsning, hvor der er lagt tynde plader ud, så vi kan sætte møblerne ind og derefter begynde at anvende huset igen til forårets aktiviteter.

Midlertidig løsning på klubhuset herunder toiletfaciliteterne vil være på plads omkring d. 1. maj, men vil desværre ikke være færdige inden standerhejsningen søndag d. 21. april 2024.

Havnens toiletfaciliteter vil, som følge af vandskader, heller ikke være til rådighed.

Toiletvognene der er opsat på havnen vil kunne anvendes.

Ungdomsafdelingen vil kunne tage deres lokaler i brug medio maj, mens kapsejlads vil kunne tage klubbens lokaler i brug fra 1. maj … forhåbentligt. Ellers finder vi på en nødløsning.

Vi kan kun glæde os til at vores klubhus bliver færdigt.

Der vil løbende blive lagt informationer op på vores hjemmeside med status på klubhuset på www.koldingsejlklub.dk under medlemsservice/nyheder.

Kontor og telefonisk kontakt til klubben

Bestyrelsen har besluttet at nedlægge klubbens telefonnummer 75 53 99 41.

Der vil ligeledes heller ikke være bemanding på klubbens kontor fremadrettet. Der vil være medlemmer af bestyrelsen i klubben i hvert fald onsdag efter kapsejlads.

Mange sejlerhilsner

Kolding Sejlklub

Bestyrelsen